Kunsten at sige NEJ og sætte grænser – på en anerkendende måde

Foredrag om et overset område inden for den anerkendende tilgang: Kunsten at sige NEJ og sætte grænser.

Hvorfor er det en vigtig del af det at være anerkendende? Og hvordan gør vi?

 

Når vi som voksne mestrer at være autentiske og tydelige, bliver børnene trygge og glade og mere samarbejdsvillige. Og vi viser dem som rollemodeller, at det er i orden at stå ved sig selv og sine grænser.

Hvis jeg vil være en troværdig og tydelig voksen over for børn, kræver det, at jeg ind imellem er i stand til at sige NEJ og sætte grænser. Vel at mærke på en måde, hvor jeg samtidig anerkender barnets følelser og behov og ikke bliver bebrejdende og underkendende. På den måde fremstår jeg autentisk som den jeg er, med klare grænser og klare begrundelser for, hvorfor mine grænser går hvor de går.

Hvis jeg skal mestre dette, er det en forudsætning, at jeg kan rumme både mine egne følelser og behov samt barnets følelser og behov. Og at jeg kan skelne mellem, hvad der er mit og hvad der er barnets.

I dette foredrag ser vi på, hvilke konkrete kommunikationsredskaber vi kan bruge til dette

  • Hvordan siger jeg NEJ og sætter grænser på en måde, så jeg holder mig på egen banehalvdel og undgår at krænke og bebrejde barnet?
  • Hvordan kan jeg rumme og anerkende barnets følelser samtidig med at jeg siger NEJ til det, det ønsker?
  • Hvordan kan jeg både lytte til mine egne ønsker og behov og til barnets ønsker og behov?
  • Hvordan holder jeg fast i mine grænser, også selv om børnene stiller spørgsmålstegn ved dem? Og hvordan åbner jeg mig for at ændre mine NEJ’er, hvis børnene får mig til at indse, at de ikke er nødvendige?

Disse kommunikations-kompetencer er helt nødvendige for den moderne forælder og pædagog/lærer.

Dels giver det børnene tryghed, når de voksne tør stå ved sig selv.

Dels får man som voksen redskaber til at passe på sig selv og beskytte egne grænser i en stadig mere presset hverdag, så man kan bevare sit overskud.

Og dels viser vi som rollemodeller over for børnene, at det er muligt at anerkende både sig selv og andre i en gensidig respekt, også selv om man er uenige.

 

Varighed:

2-3 timer, inkl. dialog

Målgrupper:

Foredraget er velegnet til alle grupper, hvor der er samspil mellem voksne og børn: institution, skole, beboerforening, nærområde, forældremøde, idrætsklub o.m.a.

Pris:

6.000 kr. ekskl. moms. Ved kørsel over 1 time hver vej beregnes kilometerpenge.

Kontakt mig for en snak om, hvoridt dette foredrag om kunsten at sige NEJ og sætte grænser – eller et andet foredrag – er noget for jer.

Referencer

Randers Realskole

Personalets respons har været meget entydig – det har været rigtig godt at være deltager i. Vi bruger det flittigt i dagligdagen, hvor vi glæder os over, at det efterhånden bliver brugt helt naturligt – og ikke som noget påtaget.

 

Karsten Pedersen, skolebestyrer, Randers Realskole

 

Skovvangskolens SFO, Allerød

Mange tusinde tak for et godt oplæg og en god dag. Alle i gruppen syntes det havde været rigtigt godt og lærerigt, så jeg kan kun være tilfreds.

 

Steen Witzel, SFO Leder Skovvangskolen, Allerød

 

 

Boenheden Delfinen

Tak for en skøn dag. Der var stor, stor tilfredshed blandt deltagerne :o).

 

Jakob Kronborg, afdelingsleder Boenheden Delfinen

Grundfos

Tak for sidst. Folk talte om arrangementet dagen efter, og det var kun godt det jeg hørte. Det er et rigtig godt udgangspunkt for næste halvdel ☺

 

Brian Dahl, global leader, Grundfos

 

Feriecenter Slettestrand

En varm hilsen fra kursusdeltagerne med tak for en viden, som direkte implementeres i den daglige praksis.

 

John Kronborg, direktør, Feriecenter Slettestrand