Anerkendelse eller ros – en lille men vigtig forskel

Foredrag om anerkendelse versus ros – hvad er forskellen?

 

Hvis anerkendelse ikke skal lide den skæbne at blive et af de ”gummibegreber”, som vi alle taler om og nikker bifaldende til, men som vi i virkeligheden mener noget forskelligt med, er vi nødt til at diskutere og gøre os klart, hvad vi egentlig mener med begrebet. Og ikke mindst, hvordan det helt konkret udmøntes i praksis.

I dette foredrag stiller vi skarpt på begreberne anerkendelse og ros, med udgangspunkt i det pædagogiske arbejde med børn. Der kan være en tendens til, at de 2 begreber forveksles og sidestilles, så en anerkendende tilgang udelukkende udmøntes i mange rosende udsagn over for børnene.

Hvis dette sker, risikerer vi en forfladigelse af den anerkendende tilgang, hvilket meget nemt kan resultere i, at vi går glip af nogle vigtige pointer og gevinster ved den anerkendende pædagogik. Ægte anerkendelse er meget mere end ros. Det er at anerkende og interessere mig for hele barnet, med alle dets sider, på godt og ondt.

Foredraget tager udgangspunkt i følgende spørgsmål:

  • Hvorfor er ros en ”dom” over barnet – ganske vist en positiv én af slagsen, men dog en dom, hvor vi tiltager os definitionsmagten over børnene?
  • Hvorfor er det at blive set, hørt og mødt med ægte interesse og nysgerrighed, mere anerkendende end ros?
  • Betyder det, at vi anerkender barnet fuldt ud, at vi skal acceptere og ”finde os” i alle barnets handlinger?
  • Hvilke konkrete udtryk får en anerkendende tilgang i vores kommunikation med børnene?

 

Varighed:

2 -3 timer, inkl. dialog

Målgrupper:

Foredraget er velegnet til alle grupper, hvor der er samspil mellem voksne og børn: institution, skole, beboerforening, nærområde, forældremøde, idrætsklub o.m.a

 Pris:

6.000 kr. ekskl. moms. Ved kørsel over 1 time hver vej beregnes kilometerpenge.

Kontakt mig for at høre om dette foredrag om anerkendelse versus ros – eller et andet foredrag – er noget for jer.

Referencer

Randers Realskole

Personalets respons har været meget entydig – det har været rigtig godt at være deltager i. Vi bruger det flittigt i dagligdagen, hvor vi glæder os over, at det efterhånden bliver brugt helt naturligt – og ikke som noget påtaget.

 

Karsten Pedersen, skolebestyrer, Randers Realskole

 

Skovvangskolens SFO, Allerød

Mange tusinde tak for et godt oplæg og en god dag. Alle i gruppen syntes det havde været rigtigt godt og lærerigt, så jeg kan kun være tilfreds.

 

Steen Witzel, SFO Leder Skovvangskolen, Allerød

 

 

Boenheden Delfinen

Tak for en skøn dag. Der var stor, stor tilfredshed blandt deltagerne :o).

 

Jakob Kronborg, afdelingsleder Boenheden Delfinen

Grundfos

Tak for sidst. Folk talte om arrangementet dagen efter, og det var kun godt det jeg hørte. Det er et rigtig godt udgangspunkt for næste halvdel ☺

 

Brian Dahl, global leader, Grundfos

 

Feriecenter Slettestrand

En varm hilsen fra kursusdeltagerne med tak for en viden, som direkte implementeres i den daglige praksis.

 

John Kronborg, direktør, Feriecenter Slettestrand