Empatisk coaching og supervision

Hvorfor empatisk coaching og supervision?

Coaching og supervision er velegnet til alle mennesker, som ikke trives optimalt. Det kan være som privatperson, som medarbejder og som gruppe eller team. Det kan være i alle situationer, hvor livet gør ondt og viser sig fra sin mere udfordrende side, f.eks. når du oplever:

  • symptomer på stress og udbrændthed
  • følelsen af ikke at slå til
  • tendens til at tage arbejdet med hjem i privatlivet
  • forvirring omkring roller og forventninger
  • utilfredsstillende samarbejdsrelationer
  • konflikter og uoverensstemmelser med andre
  • livskriser f.eks. i forbindelse med tab og skilsmisse
  • problemer på hjemmefronten med børn, partner, familie

 

Hvordan foregår empatisk coaching og supervision?

Når du får coaching og supervision hos mig er det altid med udgangspunkt i livsfilosofien og menneskesynet bag Empatisk Kommunikation, også kaldet Ikke Voldelig Kommunikation. Denne tilgang til coaching er efterhånden udbredt i mange sammenhænge, bl.a. på Center for Konfliktløsning.

Udgangspunktet for denne type coaching er, at der altid ligger uopfyldte behov/ønsker bag, når vi mistrives og oplever ubehagelige og belastende følelser. Når vi ved det, bliver hovedformålet med coachingen at støtte og vejlede den enkelte eller gruppen i at identificere disse behov/ønsker og derefter kigge på, hvilke fremadrettede handlinger, der vil kunne opfylde dem. Når de vigtige behov/ønsker opfyldes, vil de belastende følelser automatisk ændre sig og trivslen bedres.

Denne type coaching har altså selv-empatien i fokus. Ved at få hjælp til at rette empatien indad mod dig selv og blive mere bevidst om dine egne behov og ønsker, skabes grundlaget for at udvikle nye motiverende handlinger og løsninger. Ofte er vi bedre til at give empati til andre end vi er til selv-empati. Derfor er min vigtigste opgave som coach at støtte dig i at blive bedre til at mærke dig selv og – ikke mindst – tage dig selv alvorligt.

Når vi bliver gode til at mærke os selv og tage os selv alvorligt, er det meget nemmere for os at vende empatien udad mod kolleger og andre mennesker i vores liv – vel at mærke uden at blive drænet. Vi har brug for at få fyldt vores egen kop op, før vi fylder andres op, så vi giver af en fuld kop og ikke af en tom.

Eller – som vi får at vide i flyet – ”tag din egen iltmaske på, før du hjælper andre med deres”. Coaching kan være din iltmaske, som ruster dig til at hjælpe både dig selv og andre på en sundere måde.

Et coaching-forløb med en enkelt medarbejder eller medarbejdergruppe vil således ofte brede sig som ringe i vandet og styrke trivslen og samarbejdet i hele organisationen. På samme måde vil effekten af et coachingforløb med dig som privatperson brede sig som ringe i vandet til de mennesker du er tæt på – dine børn, partner, familie og venner.

 

Kontakt mig hvis du vil vide mere om empatisk coaching og supervision og hvis du vil finde ud af, om det er noget for dig

Referencer

Randers Realskole

Personalets respons har været meget entydig – det har været rigtig godt at være deltager i. Vi bruger det flittigt i dagligdagen, hvor vi glæder os over, at det efterhånden bliver brugt helt naturligt – og ikke som noget påtaget.

 

Karsten Pedersen, skolebestyrer, Randers Realskole

 

Skovvangskolens SFO, Allerød

Mange tusinde tak for et godt oplæg og en god dag. Alle i gruppen syntes det havde været rigtigt godt og lærerigt, så jeg kan kun være tilfreds.

 

Steen Witzel, SFO Leder Skovvangskolen, Allerød

 

 

Boenheden Delfinen

Tak for en skøn dag. Der var stor, stor tilfredshed blandt deltagerne :o).

 

Jakob Kronborg, afdelingsleder Boenheden Delfinen

Grundfos

Tak for sidst. Folk talte om arrangementet dagen efter, og det var kun godt det jeg hørte. Det er et rigtig godt udgangspunkt for næste halvdel ☺

 

Brian Dahl, global leader, Grundfos

 

Feriecenter Slettestrand

En varm hilsen fra kursusdeltagerne med tak for en viden, som direkte implementeres i den daglige praksis.

 

John Kronborg, direktør, Feriecenter Slettestrand